Terje SvabøI Beijing satt kunstneren Liu Xia mange år i husarrest. Hennes forbrytelse var å være gift med fredsprisvinneren Liu Xiaobo. Nå bor hun i Berlin og føler det som hun alltid er på flukt. Hennes vitnesbyrd er meget sterkt.
Den danske avisa ”Information,” gjengir i dag (tirsdag 9. juli) over to sider en samtale mellom Liu og mulitikunstneren Ai Weiwei, som fant sted i Frankfurt i mai. Anledningen var åpningen av en fotoutstilling av Liu Xias bilder. Ai Weiwei lever i likhet med Liu i eksil i Berlin. Liu Xiabo ble tildelt fredsprisen i 2010, men fikk aldri ta imot den. Han døde i fangenskap i juli 2017. Hans enke. Liu Xia, har bodd i eksil i Berlin i ett år, Ai Weiwei siden 2015.
Ordstyreren av samtalen er forfatteren Perry Link, også han nektet opphold/reise til Kina etter sitt arbeide med boka ”The Tiananmen Papers.”
Gripende samtale
Det er en gripende samtale ”Information” gjengir. Den beretter i all sin sårbarhet om to sterke mennesker tvunget på flukt av et brutalt regime. Liu Xia forteller på sin enkle, usminkede måte om savnet etter sin ektemann, om at hun ikke klarer å forsone seg med hans død og hvordan hun lengter etter å kunne reise tilbake til Kina. Men det er umulig. Det mektige Kommunistpartiet er redd kvinnen.
Nedenfor utdrag fra ”Information,” og jeg gjengir de direkte sitatene på dansk.
Ai Weiwei spør Liu Xia om hvordan hun har det i sin eksiltiværelse:
”Jeg har følt mig ekstremt malplaceret. Jeg har ofte denne dagdrøm: ”Gå du og køb en billett tilbage til Kina, Xia!” Jeg lever med en følelse af, at min krop er ankommet til Tyskland, men mine sindsstemninger, mine tanker, mine kære befinder sig stadig i Beijing.”
Hverdagen i Berlin
Senere i samtalen kommer Ai Weiwei tilbake til hverdagen i Berlin og spør hva innholdet er i Lius hverdag?
”Jeg ved det ikke….jeg….hvad jeg altid er i gang med er at flygte, flygte, flygte….jeg vover ikke at se direkte på tingene.”
Ai Weiwei: ”Se direkte på…hvad? På det liv, som er blevet dig til del og på, hvor bittert det er? For som jeg kan se, så er al din lidelse blevet påført udefra?”
Liu Xia: ”Ja, men indeni er mitt problem, at jeg ikke ser tingene i øjnene. Jeg nægter stadig at acceptere, at Xiaobo er væg. I min bevidsthed er alle de procedurer og ceremonier, der fulgte hans død, som et mimespil på en scene – ikke virkeligt. Jeg føler, at der må komme en tid, en dag, hvor jeg kan begynde at skrive, linje for linje……hva jeg sagde til Xiaobo……(gråter)…..Men når det kom til stykket, havde vi faktisk meget ringe muligheder for at tale. Men en dag, hvis jeg kan få skrevet det hele ned, så vil mit sind måske være stærkt nok til at begribe det faktum, at han ikke er blant os længere.”
Jernport
Ai Weiwei: ”Du levede uden frihed i Kina meget længe, ikke sandt?”
Liu Xiaobo: ”Det er sandt. Lad meg give et eksempel på, hvor ufri jeg var i Kina. Hver nat blev porten til den bygning, Xiaobo og jeg boede i, låst med en kæde, en kæmpe jernkæde. Hvem kan forestille sig at leve på denne måde?”
I samtalen kommer Ai Weiwei med noen betraktninger om Kommunistpartiets bevisste strategi for å kneble dem som våger å stå opp for menneskerettighetene:
”Det har lenge været dets (Kommunistpartiets) politikk at scanne samfundet for brændende idealister og hive dem du, en efter en, gennem forskellige metoder. Samfundet glemmer siden disse idealister, en efter en, og accepterer tilmed, at det er normalt at glemme dem.”
Er Ai Weiweis spådom ubehagelig korrekt?
#
Samtalen i ”Information” anbefaler jeg alle å lese. Ikke minst dem som foreslo Liu Xiaobo til fredsprisen og dem som på Norges vegne har underskrevet en erklæring om at vi ikke skal gjøre noe som strider mot det kinesiske diktaturets kjerneinteresser.
www.information.dk
